Kærlighed

Skriv et kærlighedsbrev til kæresten? Brug dette udkast som inspiration

Hvis du elsker en kvinde(eller mand, men vi tager udgangspunkt i det er til hende), men har problemer med at skrive et kærlighedsbrev eller en meget lang sms, kan du bruge det nedenstående udkast/skabelon.

Det at skrive kærlighedsbreve gøres meget nemmere med inspiration der kan rettes til så det passer til den person du er vild med.

Hvis du vil gøre det helt perfekt, og få hende til at “tippe over”, kan du bruge dette udkast til et brev og en sød romantisk gave til hende eller ham. Du kan finde romantiske gaver mange steder, så der skulle være mulighed for at gøre det helt specielt.

Udkastet til et brev nedenfor er blevet let redigeret, så der ikke er nogen sjofelheder. Sandt at sige, er dette faktisk et af de mange kærlighedsbreve, som jeg har sendt til min kæreste i tidens løb, og det originale indeholdt væsentligt flere ting der nok ikke egner sig til sarte sjæle. Sproget er enkelt uden nogen poesi, så hvis du ønsker de poetiske tekster med mange fremmedord uden mening, er dette nok skudt helt forbi for dig.

Her får du et udkast/template til, hvordan du kan skrive et sødt kærlighedsbrev til hende, som du elsker:

 

Hej XXX

 

Jeg skriver dette for at gøre det klart om mine følelser for dig. Og forklare om grunden til, at der kun er en kvinde, og kun én som jeg elsker helt vildt sindssygt meget.

Tænker konstant på din dejlige sensuelle stemme. I guder hvor har du en syg erotisk herlig æggende og smuk kvinde stemme. Dit finurlige herlige udtryk med munden når du sidder og tænker eller overvejer, hvad du skal sige, og hvordan du skal formulerer det.

Dine sexet læber gør mig rundtosset bare ved synet. Jeg dagdrømmer om dem ca. hver anden minut, hvis ikke det er nede på et minut efterhånden.

Dine hypnotiske øjnes udtryk er ætset godt og grundigt ind i min hjerne. Når dine øjne sender lysskær ud og oplyser alt omkring dig. Måden de sender små stjerneskud ud når du vipper lidt på øjenlågene, eller måden de bare bliver store og smukke som tekopper, når du bliver forbavset/overrasket.  Lidt synd du ikke selv kan se det, fordi det er verdens smukkeste syn; som ikke engang udsigten fra en alpetop kan komme på højde med i skønhed.

Følelsen af at røre ved dine hofter, mave og din dejlige herlige lækre numse, giver mig en varm dejlig og pæn opstemt følelse i hele kroppen. Og dette er bare ved tanken om dig.

Når jeg så får lov til at røre ved dig i virkeligheden, har jeg følelsen af at tingene ikke kan gå hurtig nok. Tanken om at være tæt med dig sætter  ind.

Når du snakker om din familie, og jeg kan mærke din glæde, smelter mit hjerte fuldstændig. For du er i sandhed verdens mest uskyldige gode menneske, og får det helt dårlig nogen gange, for hvem er jeg der fortjener sådan en kvinde og person.

Når du lidt naiv fortæller om andre mennesker, og om de gode sider du ser i dem, får jeg dårlig samvittighed; for sandt at sige ser jeg tit de dårlige sider ved folk. Du er i sandhed et godt og lidt godtroende menneske men det er positivt ment, for jeg er misundelig på dig, og føler mig sindssyg beæret over at kunne få lov til at elske dig. Og elske dig gør jeg så meget at ord eller handlinger slet ikke er rammende og dækkende nok.

Det jeg egentlig vil sige i dette kærlighedsbrev er, at du aldrig nogensinde må betvivle min kærlighed til dig, og så længe du tillader det, vil mit hjerte altid tilhøre dig.

Fra Din Elsket XXXXXX

Som du kan se, så er det hverken poesi eller stort retorik, og sikkert lidt småcorny men meningen er dog ret tydelig. Det er nemlig ikke svært at skrive noget sødt til din kæreste, for det behøver ikke være verdensklasse poesi men bare beskrive hvorfor du elsker din kæreste.

Så næste gang du skal ud og finde valentinsgaven eller anden anden romantisk gave, kan det være at du skulle bruge 20 minutters tid foran computeren eller med papir og blyant, og vedlægge et kærlighedsbrev med søde ord til kæresten.

Var artiklen nyttig for dig?
Sending
User Review
5 (2 votes)

Deltag

Sending