Kærlighed

Kærlighedsbrev til mor? Skriv et sødt brev på denne måde

Dette indlæg er reklamefinansieret / affiliate

Et sødt kærlighedsbrev til mor? Det kan du skrive på mange måder. I bund og grund skal det bare indeholde dine følelser for din mor, vel og mærke de positive følelser.

Det kan være svært at nedfælde dine tanker i ord så de både går i hjertet og er sandfærdige. Det vil vi dog forsøge at give inspiration til med en skabelon til et “kærestebrev“. Måske som en god ide der skal gives sammen med en pakkekalender, adventsgave eller måske gave til mors dag.

 

Et sødt kærlighedsbrev du kan give til mor

kærlighedsbrev du kan give til mor

Skabelonen nedenfor, har undertegnet skrevet på vegne af min lille datter(på daværende tidspunkt var hun kun 1 år, så hun var lovlig undskyldt for ikke at klare det selv).

Brevet er skrevet fra vores fælles datter til hendes mor. Brevet er givet til barnets mor på mors dag. En sød gave bliver bedst serveret sammen med et sødt brev i en lidt anden stil end et romantisk brev til kæresten.

Skabelonen som ser sådan ud, er skrevet med udgangspunkt i mors navn (Katya). Du kan bruge ideen til inspiration til din egen version. Det kræver at du indtaster din mors navn og finder på positive ord, der passer ud for hvert bogstav i hendes navn.

Overskrift: Jeg elsker dig mor

 

Du gav mig liv. Og i mit lange XX liv har du aldrig spurgt om noget til gengæld, også selv om at jeg har kørt rundt med dig 24 timer i døgnet.

 

Her vil jeg fortælle, hvad der beskriver dig som verdens bedste mor – Du giver altid uden forventning om noget i gengæld.

 

Du er så konstant som solen, månen og stjernerne. Du er min trofaste nordstjerne der lyser op og viser mig vejen frem til livets lyksaligheder.

 

Som mor har du det smukkeste navn nogensinde. Og dit navn er indbegrebet af, hvorfor du er verdens bedste mor for mig:

 

K – for den bedste KÆRLIGHED man kan få

 

A – for ALT hvad du gør for mig

 

T – er for TOTAL forelsket i dig

 

Y – for dit smukke YDRE som du har givet videre til mig

 

A – du gør ALDRIG noget for dig selv, men ALT for mig

 

Hvis jeg kunne snakke så ville jeg sige til dig: Når jeg siger at jeg elsker dig, er det ikke bare for at sige noget. Det er for at minde dig om, at du er det bedste, som jeg slår øjnene op til hver dag – Du betyder alt for mig.

 

Verdens bedste mor fra din lille datter

Et kort men dog sødt brev(i alt beskedenhed), som blev vel modtaget sammen med hendes gave på mors dag.

Hvis du ikke har udtrykt dine følelser i lang tid, så brug endelig denne skabelon som inspiration til at glæde din mor. Det tager nemlig ikke mange minutter at finde på, og hvorfor ikke gøre lidt ekstra engang imellem?

Var artiklen nyttig for dig?
Sending
User Review
5 (2 votes)

Deltag

Sending