Soveværelset

Få gode tips til at gøre soveværelset mere hyggeligt og intimt

Trænger du til at pifte dit parforhold en smule op? I så fald kan det være en rigtig god idé at begynde at overveje, om man kan gøre noget anderledes i forhold til indretningen af soveværelset. Det er jo højst sandsynligt i dette rum, at du og din partner oftest er intime sammen. Her i artiklen vil du blive præsenteret for en række gode tips til, hvordan du kan skabe en mere hyggelig og intim atmosfære i jeres soveværelse, så det både inviterer til afslapning og hvile, men også til intimt samvær. Det er dog først og fremmest vigtigt, at du finder en stil, der passer til dig.  

Vælg belysning i rummet, der giver en afdæmpet og blød stemning

Det kan først og fremmest være en god idé at overveje belysningen i rummet. Hvad mange glemmer at tænke over, er nemlig, at belysning hører til de mest vigtige elementer i rummet, såfremt man ønsker at skabe en mere intim og hyggelig atmosfære. Invester eksempelvis i en lampe til loftet, der skaber en afdæmpet og blød stemning i rummet – denne type belysning virker også beroligende. Hvis du ønsker et blødt lys i rummet, kan du med fordel vælge en pendellampe, der er skærmet af hele vejen rundt. Du bør desuden vælge den i noget materiale, der tillader lyset at skinne igennem. Det er for eksempel materialer som rispapir, matteret glas, stof og fjer.Skab mere varme i soveværelset med bløde gulvtæpper

Ønsker du et mere hyggeligt og intimt soveværelse, er bløde gulvtæpper også altid en god investering. Ud over de skaber varme i rummet, er det for mange utroligt rart at have noget varmt og blødt at stå på, når man skal ud af sengen om morgenen med bare tæer. Du kan med fordel vælge at placere et gulvtæppe på hver side af sengen – eller du kan vælge at placere et gulvtæppe for enden af sengen, ved garderobeskabet eller foran et spejl. 

Få sengen til at fremstå mere indbydende med pyntepuder

Puder er også et oplagt valg, såfremt du gerne vil have et mere intimt og hyggeligt soveværelse, og her hentydes der især til pyntepuder på sengen. Med disse vil din seng nemlig fremstå langt mere indbydende og pæn, og du kan vælge at supplere disse med et fint sengetæppe eller noget nyt og flot sengetøj i matchende farver. Det smarte ved pyntepuder er desuden, at du kan anvende dem som støtte til din ryg, når du for eksempel skal læse en bog inden sengetid.

Dekorer de hvide vægge med tapet eller billeder med bløde motiver

Det sidste gode råd til dig, der gerne vil have en mere hyggelig stemning i soveværelset, er at gøre noget ved de bare og hvide vægge i rummet. Her kan du for eksempel vælge at investere i noget flot tapet, da det med garanti vil resultere i, at rummet føles mindre og mere intimt – men du kan også vælge at sætte en masse billeder op på væggene. Når det gælder billeder til soveværelset, anbefales det, at man vælger billeder med bløde motiver og afdæmpede farver for et mere roligt udtryk.

Var artiklen nyttig for dig?
Sending
User Review
0 (0 votes)
Comments Rating 0 (0 reviews)

Deltag

Sending